TV der bevæger dig

Se video der skal få unge til at gå tandlæge

Foto: Colourbox

Tænderne bruges hele livet. Pas på dem. Gå til tandlægen. Før det er for sent. Det er det enkle slogan i en video, som en gymnasieklasse har lavet til en konkurrence udskrevet af Tandlægeforeningen.

Mange unge dropper tandlægen. Det skal en video nu rette op på.

Cirka 1.000 gymnasieelever over hele landet deltog i konkurrencen, som gik ud på at lave kampagneforslag, der kan få flere unge til at gå regelmæssigt til tandlæge. En undersøgelse, som Voxmeter gennemførte for Tandlægeforeningen i 2013, viser nemlig, at 17 pct. af unge mellem 18 og 25 år kun går til tandlæge hvert andet år eller sjældnere.

Voxmeters undersøgelse viste, at prisen på tandlægeydelser er den primære årsag til, at 17 pct. af de unge sjældent går til tandlæge. De synes enten, det er for dyrt, eller at de ikke har råd. Kun 12 pct. siger, at de ikke går til tandlæge, fordi de ikke har behov. Forældres uddannelsesniveau har også en betydning for, hvor ofte tandlægerne ser de unge. Jo højere uddannelsesniveau, jo større er sandsynligheden for regelmæssige tandlægebesøg.

Videoen fra eleverne på Christianshavns Gymnasium, der skal få flere unge til at huske tandlægen, fangede Tandlægeforeningen, som nu vil forsøge at sprede den på de sociale medier. Gennem et close-up af munden på forskellige personer, illustrerer videoen, hvad tænderne udsættes for i løbet af en typisk dag i en ung persons liv.

Se videoen her - varighed 48 sekunder

#PasPåDineTænder

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden