TV der bevæger dig

Se video: Derfor er tilliden til Vejle Boldklub væk

02:08

Foto: TV SYD Foto: TV SYD

1 af 2

Sponsor tror ikke længere på, at klubben bruger sponsorpengene fornuftigt.

Brian Madsen fra bureauet BSM Reklame i Vejle er en af de sponsorer, der ikke vil øge bidraget til Vejle Boldklub, som lige nu er i akut pengenød.

Klubben har flere gange bedt ham om flere penge. Men nu er kassen smækket i. Brian Madsen har ikke længere tillid til, at klubben kan forvalte sponsorpengene rigtigt:

- Det man frygter, det er selvfølgelig, at hver gang de henvender sig, så ved man også godt, at de kommer igen. Det er ikke sidste gang de kommer. Det er sket mange gange, at de kommer for at skaffe ekstra penge fordi at man har manglet dem, siger han til TV SYD.

Brian Madsen mener ikke, at han er blevet godt nok informeret om, hvad hans penge går til. Formand for Vejle Boldklub, Lars Skou, mener dog ikke, at klubben har informeret sponsorerne for lidt:

- Der er altid er nogle, der er utilfredse i en fase som denne her. Og det skal vi tage til efterretning. Men generelt mener jeg, at vi har et meget højt niveau, siger han til TV SYD.

Du tror ikke, der er noget, I kan gøre bedre med hensyn til information og kontakt?

- Det er der altid. I den fase vi har været inde i, hvor vi har skullet skære meget ned, har vi haft en salgsafdeling, der har ligget vandret, og som hele tiden er på.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden