Se video: Esbjerg-sagen: Ledelsen vidste besked

Det er udelukket at ledelsen i Esbjerg Kommune ikke kendte til de alvorlige sager om svigt af børn i kommunen. Det siger fællestillidsmanden for socialrådgiverne i Esbjerg i dag.

11 gange sendte politi, skole og borgere underretninger af sted til Esbjerg kommune om to børns alvorlige mistrivsel, uden at der blev grebet ind.

Først da den 9-årige dreng blev indlagt på sygehuset med en promille på 2,57 blev der grebet ind.

I dag siger Tina Pedersen, fællestillidsmanden for socialrådgiverne i Esbjerg, at ledelsen kendte til sagerne om svigt.

Når det kunne gå så galt mener hun, det er fordi, socialrådgiverne havde alt for mange sager.

Ifølge hende havde hver sagsbehandler 70 til 80 familiesager.

Efter voldsom kritik fra Ankestyrelsen har Esbjerg kommune halveret det tal, så en sagsbehandler nu kun må have 37 sager ad gangen.

Og ifølge fællestillidsmanden har politikerne i højt grad et ansvar, når det går så galt, som det gjorde i sagen om søskendeparret.

Nu forlanger flere Christiansborg-politikere sanktioner mod kommuner, der svigter i børnesager. Både bøder til politikerne og til kommunerne foreslås.

Efter sommerferien vil socialminister Manu Sareen samle folketingets partier til en drøftelse om mulige politiske tiltag efter den nye Esbjerg-sag.

Se og hør hvem folketingsmedlemmet Karina Adsbøl, der er valgt i Kolding, mener er ansvarlig: