Se video: Her synker slæbebåden

Flere tusinde tilskuere var mandag vidne til et dramatisk øjeblik, da verdens næststørste sejlskib trak en slæbebåd ned. Se her hvordan båden sank, mens russerne sejlede videre.

Da slæbebåden hjalp sejlskibet ud af havnen satte et trossespil sig fast, hvilket betød, at slæbebåden kæntrede og efterfølgende sank ud for Fanø ved indsejlingen til Esbjerg.

Der arbejdes nu på at bjerge slæbebåden hurtigt, da dens placering midt i sejlrenden forhindrer trafikken til og fra Esbjerg Havn.

Billederne i videoen nedenfor er taget af Mikael Kongevang, der under episoden befandt sig på marinehjemmeværnkutteren 904. Man kan bl.a. se, hvordan besætningen på det russiske sejlskib følger ulykken.

Videoen indgår nu som en del af politiets efterforskning af sagen.