TV der bevæger dig

Se video: Ingen adgang for lort

Dennis Schytt-Nielsen (th) fra Megawash i Padborg bruger op til tre kvarter på at undersøge, om svinetransporterne er rene nok til at komme ind i Danmark. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

00:44

Se hvordan Dennis Schytt-Nielsen fra Megawash i Padborg undersøger og godkender en ren svinetransport. Video: Thomas Sejstrup Møller-Hoffmann

Dennis Schytt-Nielsen (th) fra Megawash i Padborg undersøger en polsk svinetransport for griselort. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

Dennis Schytt-Nielsen (th) fra Megawash i Padborg forklarer en polsk chauffør, at hans lastbil ikke er ren nok. Foto: Thomas Sejstrup Hoffmann-Møller, TV SYD

1 af 4

De danske svineproducenter forsøger at holde smittebærende udenlandske lastbiler ude af landet.

Læs også Chauffører får gratis mad for at droppe madpakken hjemmefra

Den ene tomme svinetransport efter den anden fra Tyskland ruller ind i vaskehallen hos Megawash i Padborg. Her bliver de undersøgt grundigt og desinficeret udvendigt, og er de ikke ordentligt rene, får de ikke lov til at hente dyr hos en svineproducent et sted i Danmark.

Udover etableringen af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse bliver der nu også strammet yderligere op over for dyretransporter for at forhindre, at afrikansk svinepest spreder sig til Danmark. Ifølge et nyt lovforslag betyder det, at strafferammen for mangelfuld rengøring af dyretransporter bliver hævet fra 10.000 til 40.000 kroner.

Hos Megawash i Padborg undersøges dagligt mellem 50 og 60 dyretransporter for at sikre, at bilerne er fri for smitte, når de kommer ud til de danske svineproducenter. Typisk bliver 10-20 lastbiler dagligt bedt om at returnere til Tyskland for at blive yderligere rengjort.

Sidste år blev ca. 26.000 lastbiler tjekket ved grænsen i Sønderjylland. Udgiften til kontrollen beløb sig til 17,4 mio. kr., som blev delt mellem svinebranchen og de eksporterende griseproducenter.
 
Set i forhold til et potentiel tab af eksport, er det et meget lille beløb. Allerede i de første måneder vil et eventuelt udbrud af afrikansk svinepest koste to-tre milliarder kr. Danmarks eksport til lande unde for EU udgøær 11 mia. kr. årligt, og den eksport vil stoppe øjeblikkeligt. 

Den afviser jeg. Der er klatter med lort inde i siderne. 

Dennis Schytt-Nielsen, Megawash, Padborg

Det tager op mod 45 minutter at se svinetransporten efter i alle hjørner.

Dennis Schytt-Nielsen fra Megawash er særligt uddannet til at undersøge dyretransporter, og han fælder under TV SYDs besøg dommen over en polsk svinetransport.

- Den afviser jeg. Der er klatter med lort inde i siderne. Enten har de overset det, eller også har de ikke gidet skylle det væk, siger han. 

Risikoområder (grønne områder), højrisikoområder (røde områder), højrisikoområder under forhøjet beredskab (sorte områder). Kommer en lastbil fra de sorte områder, får den syv dages karantæne, inden den må køre videre i Danmark. Kommer den fra de røde lande, er det to dage. Foto: Seges, Landbrug & Fødevarer

De to polske chauffører får nu besked på at køre tilbage til Tyskland for at få svinetransporten gjort ordenligt rent.

De danske svineproducenter finansierer kontrollen med lastbilerne, og i øjeblikket er to vaskehaller ved den dansk-tyske grænse i Sønderjylland godkendt til at udføre kontrollen. Udover Megawash er det Danish Safety Wash, som også ligger i Padborg.

En sikkerhedsvask er en kombination af en grundig sæbevask og en almindelig vask og desinfektion og henvender sig kun til lastbiler, der har været i et højrisikoområde. (se røde områder på billede i bunden artiklen).

Har en svinetransport inden for de seneste syv døgn været i højrisikoområder under forhøjet beredskab (sort område), kommer den normalt i syv døgns karantæne. Med den særlige udvendige sæbevask, kan denne type biler nu få reducere karantæneperioden til to døgn.

Læs også Vildsvin spreder ikke svinepest - det gør mennesker

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden