Se video: Knokler før asylansøgere ankommer

Det bliver meget snert på, at nød-indkvarteringen i Haderslev bliver færdig, før de første asylansøgere ankommer mandag aften. Der skal knokles i hele weekenden.

- Det bliver ikke bedre af, at halvdelen af styrken er i Nordjylland for at pumpe vand væk, siger kolonnechef Niels Bonde til TV SYD.

Der indrettes nødindkvartering på Beredskabsstyrelsens kaserne i Haderslev. Bl.a. i en stor sal, hvor der stilles senge op til asylansøgerne, som kun skal være få døgn på stedet, inden de sendes videre til asylcentre andre steder.

- Vi sætter skillerum op mellem senge, så de kan få et minimum af privatliv.

Håndværkerne arbejder i weekenden, og lørdag venter Niels Bonde sine folk hjem fra vandlandet oppe mod nord.

- Det bliver meget snert på, men vi satser på at være klar, når de første ankommer. Ellers må vi tage den efterhånden som de ankommer.

Se Niels Bonde forklare om aktiviteten (Varighed: 0:55)