Se video: Koldings danmarksmestre kaster med guld

Danmarksmestrene fra KIF lod fredag håndboldene blive hjemme og kastede i stedet med 12 kilo guldkarameller for at fejre mesterskabet. Borgmester Jørn Pedersen mener, at hele byen nu kan sole sig i sejren.

Børnefamilier, der ikke kunne holde sig vågne, da KIF Kolding København vandt guld i herrehåndbold, fik fredag formiddag chancen for at hylde deres helte i Kolding. Og så fik de chancen for selv at smage på guldet, da spillerne kastede guldkarameller ud til alle.

Og ifølge Jørn Pedersen kan resten af Kolding nemlig også sole sig i mesterskabet. Han mener, at danmarksmester-titlen kan skabe både national og international opmærksomhed omkring Kolding.

- Vi får også denne her selvfølelse af, at vi kan noget i Kolding. Vi har alle tiders bedste håndboldhold, siger borgmester Jørn Petersen (V) til TV SYD.

KIF-spillerne fik guldet og mesterskabet i hus ved en sejr på 19-17 over Aalborg Håndbold d. 16. maj.

Se, hvor gode Danmarksmestrene er til at kaste guldkaramellerne i mål:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.