Se video: Kvindelandskamp Danmark-Israel blev mødt med tilråb

Ved aftenens kvindefodboldlandskamp i Vejle mellem Danmark og Israel blev der råbt sympati-tilkendegivelser for palæstinensere.

Nogle Palæstina-venner var blandt tilskuere på Vejle stadion i aften, hvor Danmark mødte Israel i kvindefodbold.

De udtrykte deres sympati for Palæstina, men politiet siger til TV SYD, at der ikke var optræk til ballade. Ingen blev anholdt.

Danmark tabte i øvrigt kampen med 0-1.

Allerede mandag begyndte forberedelserne til landskampen. Et område ved indgangen til stadion blev indhegnet. Her skulle israelernes bus holde, for at undgå angreb og sabotage.

Sikkerheden var også skærpet før kampen, fordi kampe med israelske hold jævnligt er udsat for mere "usportslig optræden".

Se optagelser af Kasper Petersen, fredericiainfo.dk fra landskampen (Varighed 0:33 min.)