Se video: Motorvejstilkørsel spærret efter fund af lig

Onsdag aften blev motorvejstilkørslen ved Kliplev afspærret af politiet.

Klokken 17.08 havde de fået en henvendelse fra en borger, som havde set noget mistænkeligt i vejkanten. Det viste sig at være et lig. Liget er endnu ikke endeligt identificeret, men Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at der er tale om Kamilla Hantusch, som forsvandt lørdag den 19. juli. De nærmeste pårørende er underrettet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere informationer i sagen, og der er derfor endnu ikke er klarhed over, hvorvidt der ligger en forbrydelse bag det makabre fund.