TV der bevæger dig

Se video: Ny brand i havehus

00:57

Fra nattens brand i kolonihaven i Aabenraa. (Foto: Local Eyes) Foto: Local Eyes

1 af 2

Brandvæsenet måtte ved 23.30-tiden mandag rykke ud til en ny brand i kolonihaveforeningen Hjelmhaverne i Aabenraa.

Et område, hvor en brandstifter hærgede for ganske få måneder siden og var skyld i hele fem brande på blot syv dage. I januar udbrændte et sjette hus i foreningen under en påsat brand.

Efterslukker

Det er endnu uvist, om mandagens brand har nogen forbindelse til de tidligere sager.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad årsagen til branden er. Vi er lige nu i gang med at efterslukke dernede, og det vides heller ikke, hvor meget af huset, der er brændt, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Området afspærret

Han afviser dog ikke, at der atter kan være tale om en påsat brand i det allerede brandhærgede kolonihaveområde.

- På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om branden er påsat, men vi holder naturligvis alle retninger åbent. Men i første omgang afspærrer vi området, og så bliver det overgivet til lokalpolitiet i morgen, hvorefter de tekniske undersøgelser går i gang, siger han.

Mennesketom

Ingen personer kom til skade ved mandagens brand. Akkurat som det har været tilfælde ved de foregående brande, som er opstået om natten i den mennesketomme havekoloni.

Da brandstifteren hærgede tilbage i november sidste år fik både formanden og næstformanden i kolonihaveforeningen deres huse brændt ned.

Renset af tekniske spor

Fredag blev det afgjort, at en anholdt mand fra Aabenraa ikke kan kobles med de tekniske beviser fra en af de seneste brande. Manden blev anholdt efter brand nummer seks i januar, men løsladt. Sigtelsen blev dog opretholdt.

Men fredag erkendte politiet, at de tekniske beviser ikke peger på den anholdte. 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden