TV der bevæger dig

Se video: Parkeringssyndere har (næsten) frit spil

00:54

Foto: Betina Frey Jessen, TV SYD

1 af 2

Politikerne i Esbjerg er godt trætte af, at de endnu ikke har fået grønt lys fra Rigspolitiet til at foretage P-kontrol i Kommunen. Nu skriver de til ministeren.

Det er ulovligt at parkere på for eksempel Domkirkepladsen i Ribe, men det blæser mange bilister på. Og det kan de roligt gøre, for der er kun en enkelt p-kontrollør til at holde øje med parkeringssynderne i hele Esbjerg Kommune.

- Der er parkering forbudt på Domkirkepladsen i Ribe, men alligevel har jeg fået mange henvendelser og jeg har selv set flere eksempler på, at der nogle gange holder op mod 20 biler parkeret. Det er ikke meningen. Men vi kan ikke løse det problem, hvis ikke vi har p-vagter, siger Anders Kronborg (S), formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.

01:38 Luk video

Sidste år sagde politiet, at de ikke længere havde mandskab til at udføre kontrollen af Kommunens parkeringspladser. Kommunen selv vil gerne overtage kontrollen, men det trækker ud med en tilladelse fra Rigspolitichefen.

Nu er tålmodigheden sluppet op, og Esbjerg Kommune har derfor skrevet til Justitsminister Karen Hækkerup. Man håber, at hun kan hjælpe til at få behandlingen af kommunens ansøgning til Rigspolitiet kørt hurtigere igennem.

Herunder kan du se et længere interview med Anders Kronborg (varighed 1 minut og 38 sekunder)

 

Se hele Esbjerg Kommunes brev til ministeren her: 

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden