Se video: Politiet efterlyser bil, der blev skudt efter

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en gråbrun Toyota Aygo. Den menes at have været i skudlinjen, da der blev affyret et jagtgevær på Storegade i Sommersted.

Sommersted har oplevet nogle dramatiske timer efter, at der blev affyret skud med et jagtgevær. En 27-årig mand er blevet anholdt. Han væltede med den scooter, som han kørte på væk fra gerningsstedet. Ifølge et øjenvidne meldte han sig selv til politiet, som eftersøgte ham i et villakvarter i udkanten af Sommersted.

En nabo har fortalt til TV SYD, at en lille grå bil accelerede med hjulspin, da skuddet faldt. Føreren af den bil er politiet meget interesseret i at høre fra.

- Bilen befandt sig i skudlinjen, da jagtgeværet blev affyret og forsvandt i stor fart ud af Sommersterd med retning mod Jels, oplyser kommunikationsmedarbejder Mads Dollerup-Scheibel til TV SYD. Hvis der er nogen, som ved noget, må de gerne ringe til politiets service-center på 1-1-4.

Der er lidt usikkerhed om Toyotaens farve. Vidner har beskrevet den som gråbrun.

Se flere videoer fra Local Eyes her.

Politiet har i timerne efter skyderiet foretaget ransagninger flere steder. Men jagtgeværet er ikke fundet. Teknikere har også undersøgt ejendommen på Storegade.

- Umiddelbart er der ingen meldinger om sårede, siger Mads Dollerup-Scheibel. Vi ved heller ikke. om den omtalte bil er blevet ramt.

Masser af politi fra hele politikredsen var kaldt til Sommersted.
Masser af politi fra hele politikredsen var kaldt til Sommersted.
Den 27-årige væltede med scooteren her.
Den 27-årige væltede med scooteren her.
Foto: Local Eyes Agency
Politifolk i Sommersted. Der laves ransagninger flere steder.
Politifolk i Sommersted. Der laves ransagninger flere steder.