Sea Worker skal klippes op og fjernes

Snart bliver fartøjet Sea Worker, der i februar forliste ud for Nymindegab klippet op og fjernet. Det fortæller fartøjets ejer til TV SYD.

Vindmølle-installationsfartøjet Sea Worker bliver nu fjernet fra sin position ud for Nymindegab - seks måneder efter at det forliste i hårdt vejr. Det oplyser fartøjets ejer.

Sea Workers 15 mand store besætning blev evakueret den 27. januar efter at en slæbetrosse sprang under bugseringen mod Esbjerg. En lille uge senere væltede fartøjet i hårdt vejr. Og lige siden, har det ligget på en position ud for Nymindegab.

Nu skal vraget hugges op og fjernes. Det vil ske i løbet af den kommende måned. Det oplyser fartøjets ejer, A2SEA i Fredericia.