TV der bevæger dig

Sejr til mindretalsaktionærer

Jan Macher mener, at mindretalsaktionærerne blev trmlet ned af Sydbank.

Thi kendes for ret: Det hidtil hemmeligholdte udkast om værdiansættelsen af bank Trelleborg skal offentliggøres.

Det var konklusionen fra Østre Landsret, der tirsdag formiddag gav foreningen af minoritetsaktionærer i bank Trelleborg medhold i deres krav om, at både Sydbank, Fonden for bank Trelleborg og de to uvildige revisorer, der har udarbejdet rapporten, skal offentliggøre dokumenterne, skriver Sjællandske.

- Det er en stor sejr for retssikkerheden og for minoritetsaktionærerne, siger Jan Marcher, formand for foreningen af Minoritetsaktionærer, til Sjællandske. Dog vil der gå endnu 14 dage, før han og alle andre interesserede kan se dokumenterne. Sydbank har nemlig mulighed for at anke.

Ikke fair

- Baggrunden for, at vi har krævet denne første udgave af rapporten fremlagt, er, at det ikke er en fair og ordentlig fremgangsmåde, at den ene part i vurderingssagen får lov at kommentere et udkast - og endda opnår, at vurderingen laves om, mens minoritetsaktionærerne intet får at vide og ingen mulighed har for at påvirke vurderingen, siger Jan Marcher.

Han fremhæver også, at rapporten er præget af, at de to uvildige revisorer har rådført sig med advokat John Korsø Jensen, som Advokatnævnet senere har fastslået var inhabil på grund af sin tilknytning til Sydbank.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden