TV der bevæger dig

Seks anholdt efter værtshusvold i Esbjerg

Uro og vold i Skolegade i Esbjerg resulterede tidlig søndag morgen i, at politiet måtte anholde seks personer.

Syd og Sønderjyllands Politi modtog klokken 04.37 en anmeldelse om slagsmål i Skolegade i Esbjerg. En 20 årig mand fra Esbjerg havde tildelt en 20 årig mand fra Grindsted flere knytnæveslag foran et værtshus.

Da politiet ankom til stedet, opstod der en del uro omkring anholdelsen af den 20 årige voldsmand, det fortæller vagtchef Ole Aamann i dag til TV SYD.

Flere af de unge blandede sig ifølge vagtchefen i anholdelsen og det resulterede i, at politiet valgte at anholde yderlige fem personer i forbindelse med voldsepisoden.

Den 20 årige mand fra Esbjerg er sigtet for vold, mens de øvrige fem personer alle kan se frem til sigtelser bl.a. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, voldelig adfærd, fornærmelse mod tjenestemand og overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vagtchefen.

Voldsager i Esbjergs natteliv har på det seneste været meget omtalt, fordi værtshusene fremover skal lukke en time tidligere for at undgå uro og vold i de tidlige morgentimer.

Det besluttede byrådet torsdag efter en længere periode med debat.

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden