TV der bevæger dig

Seks fremstilles i stor narkosag

Seks personer fremstilles i grundlovsforhør i en sag om amfetamin.

Sydøstjyllands Politi fremstiller kl. 13 seks personer i en stor narkosag. Grundlovsforhørene holdes for dobbelt-lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Sagen handler om amfetamin, oplyser Retten i Kolding.

- Vi må ikke sige noget som helst, siger chef for specialefterforskningen i Sydøstjyllands Politi, Brian Voss Olsen, fordi grundlovsforhøret begæres holdt for det, vi kalder dobbelt-lukkede døre.

Det betyder, at ikke engang sigtelsen mod de seks vil blive læst op i et åbent retsmøde, som retsplejeloven ellers foreskriver.

Brian Voss Olsen oplyser, at lukketheden skyldes, at sagen er under optrævling. Muligvis vil politiet udsende een pressemeddelelse om sagen onsdag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden