TV der bevæger dig

Fem gode råd: Sådan sparer du penge på kørekortet

Et kørekort er en stor investering, og nogle steder er det væsentligt dyrere end andre.

Priserne på kørekort svinger med tusindvis af kroner, men der er flere tricks til, hvordan du finder den billigste løsning.

Du har lige bestået din køreprøve og kan nu pakke bilen og køre tur/retur til Rom for de penge, du har sparet ved at vælge den billigste køreskole.

I Esbjerg er der eksempelvis en prisforskel på ca. 2.700 kroner fra den billigste til den dyreste køreskole, og det er penge, som er sjovere at bruge på eksempelvis benzin til en lang bilferie.

Tallet stammer fra en gennemgang, som TV SYD har lavet.

Forbrugerstyrelsen har lavet fem gode råd til, hvad du skal overveje, når du vælger køreskole.

SÅDAN FÅR DU DET BILLIGSTE KØREKORT

  1. Tjek prisen på enkelttimer ud over lovpakken.
     
  2. Tjek hvad køreskolen opkræver af gebyrer og ekstraudgifter.
     
  3. Tjek prisen for brug af skolevogn og opvarmning i forbindelse med køreprøven.
  4. Tjek prisen på førstehjælpskursus, hvis du har brug for det.
     
  5. Prøv at prutte om prisen.

Der er mange penge at spare, hvis man undersøger tingene på forhånd - men der er også andre faktorer at tage højde for end prisen.

- Prisen er blot et parameter, du kan gå efter. Biltype, venteliste eller hvor vennerne går, kan også spille en rolle for valg af køreskole. Det vigtigste er, at du tager stilling til, hvad du går efter, siger Niels Beier fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Statistikken fra Esbjerg er indhentet hos 14 køreskoler i Esbjerg og omegn. De dækker lovpakken. Priserne svinger fra 8.700 til 11.400 for kørekortet.

* Nogle køreskoler medregner leje af bil til køreprøve i lovpakken, mens andre ikke gør. Forskellen i priserne er udregnet uden leje af bil til køreprøve, hvorfor NEMKØRESKOLE og IKKE Eva's Køreskole er den dyreste.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden