Seks nye spillere til KIF Kolding København

Klubben har hævet alder og erfaring på holdet efter første sæson i fire år uden medaljer.

Mandag præsenterede håndboldklubben KIF Kolding København seks nye spillere.  De nye navne fra næste sæson er Nicolas Lundbye, Morten Bjørnshauge, Antonio Garcia, Niko Mindegia og Fabio Chiuffa samt svenske Philip Stenmalm.,

To af de seks ny spillere er spaniere, og mest kendt og erfaren  er 32-årige Antonio Garcia, som er fast mand på det spanske landshold og senest har spillet for ungarske Pick Szeged. Den anden spanier er Niko Mindegia.

Forventningerne til de nye indkøb er tårnhøje efter at sæsonen for første gang i fire år sluttede medaljeløs.

De nye spillere hæver gennemsnitsalderen og erfaringen på holdet.

- Lige det, vi har brug for, siger sportschef Lasse Boesen til TV SYD.

Hør ham i klippet øverst i artiklen.