Selvironisk handicap-festival i Vejen

Handicappede vil gøre noget ved den berøringsangst, som mange har overfor dem. Fools Festival hedder arrangementet.

Et forhindringsløb for kørestole. Et Beckett-teaterstykke opført af 4 scleroseramte. Og en interaktiv epilepsi-skulptur, der viser et anfald set indefra. Det er noget af det, festival'en byder på.

Formålet er at lave en anderledes festival om menneskers  mangfoldighed, forklarer formanden for Handicaprådet i Vejen Kommune, Kai Østergaard:

- Vi oplever tit at blive overset eller seet igennem på grund af berøringsangst, som skyldes uvidenhed og fordomme. Et eksempel er et barn, der møder en blind og spørger forældrene: ?Hvorfor går manden med en hvid stok??. Og forældrene siger ?Schysh!?.Den situation vil vi gerne vende om, så barnet fortæller forældrene, at manden er blind, men kan finde rundt med sin stok, siger Kai Østergaard.

På festival'en optræder Ovin Klein Olsen sange fra sin cd: ?Tilbage til livet?, som er blevet til på baggrund af, at han pludselig en dag i maj 2006 mistede det meste af synet, så han nu kun har otte procent tilbage. Musik fylder meget i Ovin Klein Olesens liv i dag, og han har sin egen guitarskole i Vejen.