TV der bevæger dig

Send mere chokolade! Hilsen malkekøerne

Hos landmand Hans Peter Hansen spiser køerne chokolade. Foto: Nicolai Reinhold, TV SYD

Landmand Hans Peter Hansen fodrer sine køer med chokolade for at få bedre mælk.

Guldbarer, chokoladeskildpadder og skumbananer. Det er bare nogle af de lækkerier, som Hans Peter Hansens malkekøer får lov at guffe i sig hver dag, når de går til bords.

- Vi fodrer aldrig køerne med noget, som vi ikke selv smager på, siger landmand Hans Peter Hansen.

Hvis vi kan putte mere energi deres foder, så er det nemmere at få en højere fedtprocent.

Hans Peter Hansen, landmand, Måle

Og så er det jo godt, at de fleste elsker chokolade og andre søde sager. Det er dog ikke kun for at forkæle køerne, at landmanden serverer chokolade til middag. Det er for at tilføre køernes kost ekstra energi.

- Der skal noget krudt i foderblandingen, for at koen kan malke noget energi af. Og hvis vi kan putte mere energi deres foder, så er det nemmere at få en højere fedtprocent, siger landmand Hans Peter Hansen.

Skæve kager giver god mælk

Inden han begyndte at bruge slik i foderet for 13 år siden, så brugte han vegetabilsk fedt. Men det er dyrere end chokolade, fortæller landmanden.

Chokoladen kommer fra virksomheden Adival, som holder til i Billund. Her køber de chokolade og kager med forskellige skavanker, som de så sælger videre til blandt andre landmænd som Hans Peter Hansen.

- Vi køber det fra fødevarevirksomhederne, som producerer det. Hvis vi ikke tog det, så røg det enten på lossepladsen eller til biogas, siger Søren Christensen, administrerende direktør hos Adival.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App