TV der bevæger dig

Tyve flår PH-lamper ud af muren

Kun de overrevne ledninger vidner,om, at her sad indtil i aftes to kostbare PH-lamper. Foto: Hans Lausten, TV SYD

Der har været serietyveri af PH-lamper torsdag aften i Esbjerg. Foto: Scanpix

1 af 2

I Esbjerg er der torsdag aften blevet stjålet syv PH-udendørslamper. Tyvene flår simpelthen lamperne ud af muren.

Læs også Tyv nåede at stikke af med PH-lampe i kobber

Hvis du har PH-udendørslamper hængende i Esbjerg, så er der grund til at være opmærksom. Torsdag aften er der stjålet syv lamper fra forskellige adresser i Esbjerg.

Tyvene flår lamperne ud af væggen og er desuden ligeglade med, om der er nogen hjemme. I flere tilfælde er strømmen gået og huset mørkelagt, mens beboerne sad indendørs, når el-ledningerne er blevet revet over ved tyveriet. 

- Først har de været på tre adresser her i centrum, hvor de har stjålet lamper. Bagefter er de kørt ud til Hjerting, hvor de så har stjålet to mere, siger Bjørn Pedersen, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.

- Derefter er de kommet tilbage til centrum igen for at stjæle et par stykker mere. Det er simpelthen så frækt, fortsætter han.

 

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden