TV der bevæger dig

Sex-misbrugte børn blev svigtet

07:32

1 af 2

Både Løgumkloster og Tønder kommune svigtede massivt, da to små piger blev udsat for sexmisbrug og svigt gennem otte år.

To små piger var udsat for massivt svigt fra myndighederne, da de i årevis blev misbrugt af deres far og andre mænd i Løgumkloster og Tønder kommune.

I dag står den ældste pige for første gang frem, og fortæller sin historie i Politiken.

Den får professor Lars Uggerhøj fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet til at sige, at der blev begået et kolossalt svigt i både Løgumkloster og Tønder kommuner.

Formand for Socialrådgiverforeningen i Region Syd, Anne Jørgensen, udelukker ikke nye lignende sager.

- Kommunerne taler ofte om økonomi og overholdelse af budgetter, og om det er nødvendigt at starte foranstaltninger. Men vi ville jo aldrig stille spørgsmålstegn ved, om det var for dyrt at hjælpe børnene, hvis de var syge eller havde brækket benet, siger Anne Jørgensen til Politiken.

Artikel i Politiken

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden