TV der bevæger dig

SF kræver hårdere straffe for bombetrusler

00:22

SF kræver straffen skærpet

1 af 2

Julehandelen i Kolding Storcenter blev søndag ramt af en bombetrussel. SF´s retsordfører Karina Lorentzen vil have straffen hævet.

Selvom Kolding Storcenter hurtigt blev genåbnet efter en bombetrussel, så mener SF´s retsordfører Karina Lorentzen, at straffen er for lav, da den nuværende praksis er ca. 30 dages fængsel for en bombetrussel. Hun reagerer på at der har været en del bombetrusler i det seneste år.

-Det er ikke så tit, at man hører mig tale for skærpede straffe, men jeg synes ikke, at 30 dages fængsel modsvarer den skræk, det jager i livet på dem, der bliver udsat for den og de ressourcer, myndighederne må have på sådan en sag. Der er et behov for at justere straffen opad.

-Vi er jo nødt til at tage bombetrusler meget alvorligt. Terrortruslen er jo stadig nærværende og derfor må myndighederne også stille med det nødvendige beredskab hver gang.

Inden længe skal et par sager om bombetrusler afprøves i Højesteret med henblik på at søge straffen skærpet.

-Det er rigtigst at søge en skærpelse i Højesteret. Når det er afprøvet, så har vi et grundlag for at vurdere yderligere stramninger på. Vi skal bare huske på at skabe en kattelem for mennesker med fx sindslidelser, for her hjælper straf altså ikke meget. Derfor vil jeg også opfordre til, at vi kortlægger, hvem gerningsmændene er, inden vi indretter sanktionerne, så vi rammer rigtigt.

Det har vist sig, at myndighederne generelt ikke opkræver penge for deres ressourceforbrug i forbindelse med bombetrusler. Her er Karina Lorentzen også indstillet på, at man finder en model, hvor man skal kunne pålægges at betale for omkostningerne eller dele deraf.

Sydøstjyllands Politi oplyser mandag morgen til TV SYD, at de endnu ikke har fundet frem til en gerningsmand til bombetruslen.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden