SF vil have fotokontrol ved grænsen

Fotokontrol af nummerplader skal komme piratkørsel til livs. Det mener SFs spidskandidat til europaparlamentsvalget, Margrete Auken.

Fotokontrollen skal opstilles ved de danske grænseovergange, så lastbiler kan blive registreret og man kan se hvem der kører ind og ud af Danmark.

- Vi skal have bedre kontrol med ulovlighederne, der undergraver den danske transportbranche, siger Margrete Auken til Avisen.dk.

Ifølge 3F er der forsvundet 8.000 danske chaufførjobs i perioden 2008-2012.