TV der bevæger dig

SFer melder sig ud efter 39 år i partiet

02:29

1 af 2

Knud Jager Andersen, der er kulturudvalgsformand i Esbjerg byråd, har meldt sig ud af SF i protest mod partiets linje.

Efter 39 års medlemsskab af SF har Knud Jager Andersen nu meldt sig ud af partiet.
Det gør han i protest mod SF's linje i regeringen.

- Som kommunalpolitiker ved jeg godt, at et samarbejde med andre partier kræver at alle bevæger sig og giver indrømmelser. Men i det regeringsgrundlag, SF er en del af, er det meget svært at se SF-aftrykkene, og de der er der, tabes efterfølgende på gulvet, siger Knud Jager Andersen.

- I oppositions-årene var SF med god grund en stor kritiker af VK-regeringens jernhårde styring af kommunerne. I valgkampen blev der da også stillet store løfter i udsigt, når en ny regering kom til. Resultatet kan vi se i dag: skattestoppet fortsætter, sanktionerne fortsætter og den økonomiske ramme bliver ikke udvidet, siger Knud Jager Andersen.

Han har ikke planer om at melde sig ind i andre partier, men fortsætter som løsgænger.

- Jeg fortsætter som formand for kulturudvalget og medlem af økonomiudvalget i denne byrådsperiode, som samtidig bliver min sidste i Esbjerg byråd, siger den nu tidligere SF'er.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu