TV der bevæger dig

Sherif skal styre øst-chaufførers svineri

04:29

En enlig sodavandsflaske på lastbilområdet i dag.

Steen Nelting med helhedsplanen for erhvervsområdet i Padborg.

Der svines på den gamle toldplads i Padborg.

I dag var der ryddet op, men i weekenderne svines der i Padborg.

1 af 5

Tomme øldåser, vodka-flasker, store bunker skrald, madrester, skader på toiletter og stank af tis overalt. De uhumske forhold på den gamle toldplads i Padborg skal i sherif rette op på.

Hundredvis af lastbilchauffører overnatter på pladsen ? og specielt i weekenderne, hvor lastbiler ikke må køre i Tyskland om søndagen.

Det oplyses at op mod 4900 lastbiler dagligt passerer Padborg...!

Firmaet KH OneStop beskæftiger sig med trailerservice og køleanlæg.

Og en af de ansatte, Steen Nelting, oplyser, at de især er østeuropæere, som ikke har så mange penge, der giver problemer.

- Det er typisk i weekenden hvor de ikke må køre i Tyskland. Så holder de her og har bål og fest. De har ry for at stjæle og handle med diesel til privatfolk. Nogle kalder det det vilde vesten, så det er ikke et godt ry, de har, siger han til DR Syd.

Sammenligningen med det vilde vesten har fået frivillige til at foreslå en slags ordenshåndhæver på stedet:

- Vi kunne godt tænke os, at der var en sherif, som følte ejerskab over området, så vi fik opbygget den gensidige respekt. For hvis vi behandler de østeuropæiske chauffører værdigt, så tror jeg også på, vi kan få den respekt fra dem, som skal til for at de behandler området som de skal, siger Steen Nelting til regionalradioen.

Steen Nelting og flere frivillige vil sammen med Aabenraa Kommune lave en plan for, hvordan problemerne kan løses på langturschaufførernes overnatningsplads.

- Det er typisk østeuropæiske chauffører, som ikke har de samme midler, som vi har. De lever to, tre personer i en bil for at holde

varmen. De har kummerlige forhold med hensyn til toiletter, så de forretter deres nødtørft rundt omkring. Det betyder, at de ikke er særlig velansete, siger han til DR Syd.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden