Shoppingcenter i Esbjerg i fare

Totalentreprenøren på et shoppingcenter i Esbjerg midtby har trukket sig. Dermed er det usikkert, om centret bliver til noget.

KPC Byg har trukket sig fra Shoppingcenter Broen ved banegården i Esbjerg.

I går modtog en række underleverandører i Esbjerg en meddelelse fra KPC Byg om, at aftalerne på entrepriserne er aflyst, skriver JydskeVestkysten.

Dermed er det usikkert, om centret overhovedet bliver til noget.