Sidste chance: Tag kandidattesten

Har du endnu ikke bestemt dig for, hvem du vil stemme på til kommunal- og regionsvalget, har du stadig en sidste chance for at tage kandidattesten.

100.000 syd- og sønderjyder har allerede taget kandidattesten for at finde ud af, hvilken kandidat, de er mest enig med ved kommunal- og regionsvalget.

Hvis du stadig er i tvivl om, hvem du skal stemme på, har du en sidste chance for at blive klogere på kandidaterne.

Du kan tage vores kandidattest her:

Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at gøre den så personlig og relevant som muligt for lige præcis dig.

Testen tager højde for, hvilke temaer der er vigtigst for dig, når du skal sætte dit kryds. Samtidig indeholder den hundredevis af unikke, lokale spørgsmål fra den kommune eller region, du bor i.