TV der bevæger dig

Sidste kamp? Svært at se lyspunkterne

02:40

1 af 2

Det er svært at få øje på lyspunkterne i fodboldklubben Vejle i denne tid. Mens traditionsklubben kæmper en hård kamp for at overleve økonomisk, led spillerne fredag også et nederlag på banen.

Klubben behøver en økonomisk indsprøjtning senest tirsdag for at undgå en konkurs, så fredagens hjemmekamp mod Skive kan blive den foreløbigt sidste i divisionerne, da klubben i tilfælde af konkurs vil blive tvangsnedrykket.

I den anledning havde Vejle inviteret til gratis fodbold, men hjemmeholdets tilskuere blev ikke vidner til en Vejle-succes på banen. Skive vandt 2-1 i landets næstbedste række.

Skive dominerede kampen, mens Vejle lukrerede på kontraangreb. Det var tæt på at give Vejle-føring tidligt i kampen.

Christian Sivebæk fik en friløber, men misbrugte den store chance.

Helt fortjent kom Skive i stedet på 1-0. Hjemmeholdet var passivt på et hjørnespark efter en halv time, så forsvareren Mads Eriksens flugter fandt nettet efter at være blevet rettet af på målstregen.

Efter knap en time blev tristessen blot større i Vejle, da Mikkel Jespersen øgede til 2-0.

Fem minutter før tid reducerede Anders Kaagh til 1-2, men nærmere kom Vejle ikke et point.

Nu venter altså en endnu vigtigere kamp uden for banen, som afgøres senest på tirsdag.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden