TV der bevæger dig

Sidste optagelser er i kassen til ny TV SYD-serie: Fuhlendorff og Niels Olsen fyrede de sidste replikker af

Kameraerne var på den sidste optagedag til TV SYD-serien GG Horsens peget mod disse to herrer - Niels Olsen og Christian Fuhlendorff. Foto: Andreas Als, TV SYD

Til efteråret kommer serien GG Horsens til blænde op på Syd—og sønderjydernes skærme. Torsdag var filmholdet forbi TV SYDs egne lokaler for at få de sidste klip i kassen med skuespillerne Niels Olsen og Christian Fuhlendorff.

TV SYD har to studier.

Det ene ser I tit, når Anders Køpke Christensen eller Henrik Skovgaard byder velkommen til dagens nyheder fra TV SYD.

Men det andet studie står stort set altid tomt – men torsdag rykkede et stort filmhold ind  en stund for skyde de afsluttende optagelser til serien GG Horsens, der kommer til efteråret på TV SYD.

Serien har vi omtalt før, da ideen og folkene bag blev præsenteret nogle måneder tilbage. GG Horsens har blandt andet skuespiller Julie Zangenberg i hovedrollen som en kvindelige gamer, der forsøger at gøre sig i en mandsdomineret computerspilsverden, hvor hun spiller skydespillet Counter-Strike. På den måde sætter serien fokus på ligestilling, mener instruktøren.

TV SYDs studie 2 blev forvandlet til et filmstudie på kort tid Foto: Andreas Als, TV SYD

Torsdag blev fem ugers optagelser til så afsluttet i Kolding, da instruktøren kunne sige ’værsgo’ for sidste gang.

- Det er vildt mærkeligt, at det var sidste optagedag. Det har været en vild rejse de sidste par uger, men jeg er virkelig stolt af projektet, crewet og især skuespillerne, siger Morten Vogt Urup, der er instruktør på serien.

GG Horsens 

GG Horsens er en fiktionsserie, der får premiere i efteråret. Som seriens navn indikerer, så bliver Horsens et omdrejningspunkt i serien, og derfor har Horsens Kommune også støttet produktionen økonomisk. 

 

Det er TV SYD og TV2 Østjylland, der er gået sammen om serien og vil vise den fra september. Afsnittene ryger også på YouTube. 

 

Det er aarhusianske Wasabi Film, der producerer serien. 

Se mere

Prominente navne på rollelisten

Serien er skrevet som en komedieserie og spiller især på humor og udtryk, der henvender sig til et ungt publikum. Alligevel mener instruktøren, at serien rammer et bredt publikum af voksne og unge.

- Der er noget for enhver smag. Serien giver et indblik i E-sports-verdenen og den kultur, der hører med, men er samtidig humoristisk. Jeg tror, at en rigtig god indikator er, at man sidder og griner rigtig meget, når man optager, og det har vi gjort, siger Morten Vogt Urup.

Jeg synes, at det er meget sjovt format, og det er en fed idé at lavet noget om den her verden, når den nu er så populær

Christian Fuhlendorff, skuespiller, GG Horsens

Skuespiller-castet består også af lidt fra begge lejre – både velkendte og etablerede skuespillere, men også unge og kendte youtubere. Navne som Jonas Smith, Sofie Stougaar, Andreas Bo, Lars Bom, Carsten Bang og Thomas Ernst, men YouTube-fænomener Morten Münster, Albert Dyrlund og Casper Harding også vil dukke op skærmen.

Onsdag blev de sidste optagelser lavet i TV SYDs ene studie - dog med Christian Fuhlendorff og Niels Olsen, der spiller to E-sport-kommentatorer i serien.

Niels Olsen og Christian Fuhlendorff klar på settet til GG Horsens Foto: Andreas Als, TV SYD

- Jeg synes, at det er et meget sjovt format, og det er en fed idé at lavet noget om den her verden, når den nu er så populær, siger Christian Fuhlendorff.

- Meningen er jo, at det skal ramme de unge, og det her tror jeg, at de vil tænde på. Og så det er en pige, der kommer ind og rusker op i en mandeverden, kan vi nok godt have lidt godt af, siger Niels Olsen.

Overraskelser venter

Selve indholdet af serien ved vi endnu ikke så meget om – men meget af serien foregår i Horsens. Her kunne besøgende på byens gågade i sidste uge opleve et mærkværdigt syn, hvor der var gang i en større biljagt – eller faktisk el-scooter-jagt. Alt sammen noget, som vi kommer til at se mere til i serien.

Jeg glæder mig til at se, hvad den gængse TV SYD-seer siger til det her

Morten Vogt Urup, instruktør, GG Horsens

Instruktøren tør allerede nu godt love, at TV SYD-seerne får noget helt andet at se, end de er vant til.

- Jeg glæder mig til at se, hvad den gængse TV SYD-seer siger til det her. Vi har filmet nogle ting, hvor jeg har tænkt: Wow - gad vide, hvordan en 40-50-årig kommer til at reagere på det der, siger Morten Vogt Urup.  

Instruktør Morten Vogt Urup gennemgår manus med Christian Fuhlendorff og Niels Olsen Foto: Andreas Als, TV SYD

Men vi må alle vente lidt endnu. Selvom optagelserne nu er færdige, så venter et større redigerings- og klippearbejde inden GG Horsens kan rulle over skærmen til efteråret.

Morten Vogt Urup er spændt på det endelige resultat, men mener også, at han har været med til at skabe noget, som ikke er set før i Danmark. Noget som ifølge ham vil komme Horsens by og TV SYD-seerne til gode

-  Jeg glæder mig helt enormt meget til at vise den her serie frem.


Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App
Hent vores nye Play App