TV der bevæger dig

Sidste uge med livreddere ved strandene

Seks strande i TV SYDs område er betjent af livreddere - og denne sommer har de kun få gange været i aktion, hvor der har været tale om livreddende indsats.

Skolernes sommerferie er ved at være slut, og det betyder, at det er tid for TrygFonden Kystlivredning til at takke af for i år. Sidste chance for at hoppe i vandet på en strand med livreddere er næste onsdag.

Om en god uges tid pakker livredderne grejet sammen og lukker livreddertårnene på strandene.

Det ser ud til, at den sidste uge med livredderne har gode chancer for sol, og derfor er det med at benytte muligheden for at bade, mens livredderne holder øje.

Seks strande i TV SYDs område er betjent af livreddere - og denne sommer har de kun få gange været i aktion, hvor der har været tale om livreddende indsats.

På Henne Strand omkom en tysk badegæst den 17. juli, da han druknede i et hestehul, uden at livredderne kunne stille noget op. 

Læs også Tysk mand druknet i hestehul ved Henne strand

- Når skolernes sommerferie slutter, kommer der markant færre mennesker på strandene, og derfor er det en naturlig afslutning på livreddersæsonen. Vi håber, at den kommende uge giver de badeglade gode muligheder for at få en dukkert, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i TrygFonden Kystlivredning, i en pressemeddelelse.
 

Livreddernes indsats i den seneste uge

  • Lakolk: 0 livreddende aktioner, 8 førstehjælpsaktioner, 23 forebyggende aktioner og 111 oplysende indsatser
  • Østerstrand: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 6 forebyggende aktioner og 292 oplysende indsatser
  • Rindby: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 2 forebyggende aktioner og 202 oplysende indsatser
  • Vejers: 0 livreddende aktioner, 2 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 126 oplysende indsatser
  • Henne: 0 livreddende aktioner, 1 førstehjælpsaktion, 9 forebyggende aktioner og 257 oplysende indsatser
  • Hvidbjerg: 0 livreddende aktioner, 23 førstehjælpsaktioner, 19 forebyggende aktioner og 290 oplysende indsatser

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden