TV der bevæger dig

Sigtenbjerggaards sidste dag som borgmester i Vejle

00:27

Det er underligt, at det snart er slut med min borgmestertid, siger Arne Sigtenbjergaard. Video: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Her er Arne Sigtenbjerggaard tirsdag formiddag på en af sine sidste officielle opgaver som borgmester ved en mindehøjtidelighed i Give for dragonen Niels Kjeldsen. Foto: Vibeke Illum Marcussen, TV SYD

Tirsdag er Arne Sigtenbjerggaards sidste dag på borgmesterkontoret i Vejle. Foto: Søren Laursen, TV SYD

1 af 3

Tirsdag er Arne Sigtenbjerggaards sidste dag som borgmester i Vejle. I eftermiddag overdrager han borgmesterkæden til Jens Ejner Christensen (V) ved et arrangement i byrådssalen

Efter næsten 24 år i politik fortalte Arne Sigtenbjerggaard allerede i august sidste år, at han på grund af alder ikke genopstiller ved valget til byrådet i november. 

Den 18. januar meddelte han så, at han stoppede som borgmester allerede med udgangen af februar.

- Da jeg ikke genopstiller, og da Jens Ejner Christensen i fremtiden vil være den, der tegner Venstres politik, anser jeg det for rigtigst, at jeg viger pladsen, så vi kan sikre en glidende overgang, sagde Arne Sigtenbjerggaard. 

Læs også Arne Sigtenbjerggaard stopper som borgmester i Vejle før tid

Borgmesterkæden overdrages derfor i eftermiddag til Jens Ejner Christensen ved et arrangement i byrådssalen klokken 17. Her taler både den afgående og den nye borgmester ved et arrangement, hvor alle er velkomne.

Den afgående borgmester Arne Sigtenbjerggaard har været med i politik i næsten 24 år – seks valgperioder. Han blev valgt ind i Jelling Byråd i 1993. Samtidigt blev han valgt ind i Vejle Amtsråd.  Han blev borgmester i Jelling fra 1. januar 2002.  

Den nye Vejle Kommune var en realitet 1. januar 2007 med Leif Skov (S) som borgmester og Arne Sigtenbjerggaard som viceborgmester.
Den 1. januar 2010 byttede de poster, og Arne Sigtenbjerggaard blev borgmester for Vejle Kommune - en post han altså nu forlader. Han bliver dog siddende i byrådet til nytår.

Læs også Jens Ejner Christensen er Venstres borgmesterkandidat i Vejle

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu