Sikke en uge: Guldbryllup og hole-in-one

Finn Aagaard Andersen vil sent glemme den sidste uge. Efter at have fejret sin og hustruen, Inges, guldbryllup lørdag, lavede han tirsdag eftermiddag hole-in-one på golfbanen på Løjtland ved Aabenraa.

Det heldige - eller dygtige - slag faldt på banens svære hul 11, fortæller sekretær i Aabenraa Golfklub på Løjtland, Rene Aagaard Andersen -

Finn Aagaard Andersens yngste søn. Hullet er et par-3 hul på 166 meter fra gul tee og op ad bakke. At hullet et svært ses af, at det er første gang i klubbens ni-årige levetid, at der er registreret et hole-in-one fra gul tee på dette hul.

Finn Aagaard fortæller selv, at bolden landede kort af green, trillede 15-20 meter til ?pinden?, der stod i bagkanten, ramte pinden og droppede i.

Banen på Løjtland er Finn Aagaard Andersens hjemmebane. Han fik overrakt den obligatoriske flaske whisky af klub-sekretæren, da han kom tilbage til klubhuset.

- Den kom på bordet på klubbens dejlige terrasse til glæde for de øvrige klubmedlemmer, som var ud at spille. Og naturligvis kom der ekstra gang i fadølsanlægget, fortæller sønnen.

Foruden whiskyen belønnes et hole-in-one med et gavekort på 1000 kr. fra Superbrugsen i Løjt Kirkeby.