TV der bevæger dig

Sikker hjemmesejr i første kvartfinale

Foto: Annemette Stollig

Selv om Aalborg Pirates havde deres chancer, sikrede Sønderjyske sig en komfortabel sejr i første kvartfinale i ishockey-ligaen.

Sønderjyske fordelte tre scoringer i hver sin periode i fredagens kamp på hjemmebane. 3832 tilskuere så dem vinde 3-0 over Aalborg Pirates.

Første scoring stod Cory Quirk for.

- En dejlig måde at starte slutspillet på, sådan at lave et mål hjemme, men al kredit skal gå til Mark Lee som lagde en super pasning lige på bladet, kunne en glad Cory Quirk konstatere efter kampen, noteres det på klubbens hjemmeside.

Scoringen faldt efter kun fire minutter – og den fik Aalborg længere frem. Men hjemmeholdet modstod presset, og kom mere pågående ud til 2. periode.

Mark Lee scorede til 2-0 efter knap 29 minutter og Sønderjyske havde derefter flere chancer. Gæsterne fik sig også et par store muligheder efter et par defensive blundere.Menn Joni Myllykoski fik raget kastanjerne ud af ilden, og dermed sluttede anden periode med et hjemmehold i fornuftig kontrol over tingene, noterer Jesper Klitgaard på klubbens hjemmeside.

Henrik Nielsen scorede det tredje mål i sidste periode.

Cheftræner dan Ceman var nogenlunde tilfreds efter kampen.

- Det så lidt ud til, at vi havde lidt nerver i starten af kampen. Det er ikke unormalt i den første kamp i et playoff, men nu er vi i gang. Det var en solid kamp for os, og kun at tillade 11 skud imod os er meget accepteret. Var også mere end tilfreds med vores undertalsspil, som fungerede virkelig godt her til aften.

 

Kampen i tal:

SønderjyskE - Aalborg Pirates 3-0 (1-0, 1-0,1-0)

04:12 1-0 Cory Quirk ass Mark Lee
28:58 2-0 Mark Lee ass Michael Eskesen & Tyler Gotto
54:04 3-0 Henrik Nielsen ass Tyler Gotto & Cory Quirk

Udvisninger: SønderjyskE 6 x 2  Aalborg Pirates 6 x 2

Tilskuere:  3832  i SE Arena
 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden