Sikker julehygge på plejecenter

Plejecentret Othello i Fredericia opfordrer beboerne til at slukke de levende julelys. I stedet hjælper personalet beboerne med at lave juledekorationer med elektriske julelys.

På plejecentret vil der kun være levende lys i fælleslokalet - og dem holder personalet øje med.

Plejecenteret anbefaler alle beboerne, at de ikke har levende julelys. En opfordring brandmyndighederne i Fredericia bakker op om.

De seneste fire år har der været 404 udrykninger i december måned til brande i private hjem i Syd- og Sønderjylland.