En børnefamilie på ni. Allerede der tænker man på store indkøb, stort forbrug og store affaldsmængder. Men ikke hos Sille Andersen, der bor sammen med sin mand, seks hjemmeboende børn og svigerfar. Familien lever zero waste.
Jeg har en naiv tro på, at det betyder noget. Især i det lange løb, hvis vi præger nogen.
Stofbleer var begyndelsen
Det var slet ikke med tanke på affaldsminimering, at familien begyndte at leve zero waste. Det begyndte faktisk, da barn nummer syv kom til verden. Han fik penicillin, som gjorde hans hud sart, og derfor indkøbte Sille stofbleer til ham. Derefter begyndte Sille at bruge stofbind, og så kom zero waste-livsstilen lidt efter lidt. I begyndelsen uden tanke på, at det var en god gerning for miljøet.
Sådan lever Silles familie zero waste
- Brug af genanvendeligt køkkenrulle og genanvendelige vatrondeller
- Brug af stofbleer og stofbind
- Laver egen plantemælk
- Henter almindelig mælk hos lokal landmand
- Køber mel, vaskemiddel og lignende i 10 kilos poser eller 10 liters flasker
- Opbevarer mad i bøtter og glas
- Bruger kaffegrums som bodyscrub
- Bruger kokosolie i stedet for diverse ansigtsrens
- Indpakker madpakker i bivokspapir
- Bruger ikke bagepapir og stanniol
- Køber brød i egen brødpose eller bager
- Komposterer
- Jeg er så typen, der skal ind og nørde i alting. Hvad det for eksempel betyder at bruge stofbleer i forhold til at skulle købe engangsbleer, forklarer Sille om grunden til, at hun blev bevidst om affaldsminimeringen.
I dag gør familien mange aktive fravalg og finder mange alternativer for, at så lidt som muligt ender i skraldespandene ude ved postkassen. Men Sille er ikke et sekund i tvivl om, at de altid kan finde mere at gøre:
- Tingene er kommet meget løbende, og i dag kan vi stadig finde ting, vi kan forbedre.
Livsstilen er både et modtræk og et ansvar
I Danmark bor 5,8 millioner mennesker. I Silles husstand i Gørding bor de ni. Hun er udmærket klar over, at den statistik betyder, at familien ikke kan lave miljømæssige mirakler, men hun mener alligevel, at de har et ansvar.
- Jeg gør det især, fordi vi er mange i familien, så vi belaster miljøet mere end en normal familie gør, siger Sille.
- Selvom vi som husstand ikke batter noget i forhold til hele Danmarks befolkning, så har jeg en naiv tro på, at det betyder noget alligevel. Især i det lange løb, hvis vi præger nogen.
Samtidig ser Sille zero waste-livsstilen som en kontrast til det forbrugssamfund, hun mener, der eksisterer i dag:
- Det at leve efter zero wasteprincippet er også et modtræk til den materialistiske verden, vi lever i. Har vi brug for det, vi køber? Mangler vi det?
Begynd med nemme vaner
Selvom princippet hedder zero waste, foretrækker Sille faktisk at kalde det less waste. Der er nemlig for få muligheder her i Syd- og Sønderjylland til at undgå affald. I Silles drømmeverden skulle det være muligt at købe madvarer som for eksempel mel og ris i løsvægt. Hun vil tilbage til den gamle købmandsskole, som hun kalder det.
Men selvom det er umuligt at leve helt uden affald, er det muligt at leve med mindre end de 610 kilo affald vi, ifølge Miljø- og Fødevarestyrelsen, smider ud hver årligt. Og det ønsker Sille, at flere får en åbenbaring omkring. Til en begyndelse foreslår hun at vælge genanvendelige stofprodukter som bleer, bind og vatrondeller; og så foreslår hun at stoppe indkøb af stanniol, bagepapir og køkkenrulle.
- Hvis man vil leve zero waste, skal man mærke efter, gøre det stille og roligt, og få brugt det man har, forklarer hun.
- Det er nemmere at få nogle vaner til at holde, hvis det er nemmere at gå til.
