Simon Faber genvalgt som mindretallets borgmester-bud

Med 39 ja-stemmer mod to nej-stemmer blev Flensborg overborgmester, Simon Faber, tirsdag aften på Flensborghus i Flensborg kåret som mindretalspartiet Sydslesvigs Vælgerforenings overborgmesterkandidat ved det kommende valg næste år.

Simon Faber har siddet på posten som Flensborgs overborgmester i næsten fem år.

Indtil nu er der to kandidater klar til valget. Ud over Simon Faber, der støttes af SSW, er det landdagsmedlem Simone Lange (SPD), der støttes af både SPD, CDU og De Grønne.

Valgdatoen for overborgmestervalget i 2016 er ikke fastlagt endnu.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.