Sindslidende skal hjælpe andre sindslidende med motion

I Vejle har sindslidende et stort udvalg af sportsaktiviteter. Nu vil kommunen have nogle af dem til at hjælpe andre med at komme i gang med at få noget motion. De skal være sundhedsagenter.

Tirsdag er der aktivitetsdag på Tinghøj i Egtved. Volleyball, kongespil og badminton spiller de udøvende.

Tinghøj er et bo- og værksted for sindslidende og andre psykiske sårbare. En gruppe, som kommunen gerne vil have til at være aktive. Og det skal blandt andet ske med et nyt tiltag, hvor enkelte af de psykisk sårbare skal uddannes som sundhedsagenter.

De spiller bold i IFS i Vejle. IFS står for Idræt For Sårbare.
De spiller bold i IFS i Vejle. IFS står for Idræt For Sårbare.

- Der er nogen, der har dage, hvor det kan være svært at komme afsted, og der er det jo fedt, der er nogen, der ringer og spørger, om man ikke har lyst til at komme med. Det er det, der er intentionen, forklarer Mette Bo Christensen, der er sundheds- og forebyggelseskonsulent i Vejle Kommune.

I Vejle har de IFS – Idræt For Sårbare – og de har idrætstilbud til sindslidende – og det kan være en god idé, de psykisk sårbare hjælper hinanden i gang.

quote

Der er rigtig mange sindslidende, som ikke bevæger sig ret meget.

Britt Wonsbek Clausen, aktivitetsmedarbejder på Tinghøj.

- Der er rigtig mange sindslidende, som ikke bevæger sig ret meget, og det vil vi jo gerne prøve og give dem en mulighed for, siger Britt Wonsbek Clausen, der er aktivitetsmedarbejder på Tinghøj.

På bo- og værkstedet har de taget godt imod den øgede motion.

- Det handler mest om det sociale. Man møder gamle venner og sådan noget, siger Lars Søby Jensen, der er førtidspensionist.