TV der bevæger dig

Sir Elton får fuldt hus

Sir Elton John ved en tidligere koncert.

Sir Elton John trækker fuldt hus, når han om ti dage giver koncert i Mølleparken i Sønderborg. Der er kun 5000 pladser, og alle er solgt.

Elton John har de senere år optrådt i bl.a. Vejle for 6000 tilhørere og ved Jelling Musikfestival med fem gange så mange. Begge steder imponerede han med et flot show og en eminent lyd.

Elton John har solgt til 69 gange guld og platin. Og over 250 millioner albums.

Med i sit band har Elton John trommeslageren Nigel Olsson, som også var med i Eltons første band. Dertil Kim Bullard på keyboard, John Mahon på perkussion, Matt Bisonette på bas og Davey Jonstone, som har været Eltons guitarist lige siden 1971.

Elton John debuterede med Your Song i 1970 – altså for snart 50 år siden. For sin indsats blev han i 1998 adlet af dronning Elizabeth.

Koncerten i Sønderborg er den eneste i Danmark i år og finder sted 15. juni kl. 20.00 i Mølleparken.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu