TV der bevæger dig

Sjædent dyr får en hjælpende menneskehånd

Bjergsalamanderen kendes på dens uplettede, orange mave. Foto: Erling Krabbe

Frivillige padde-entusiaster har i flere måneder brugt deres fritid på at rense bjergsalamanderens vandhuller i de sønderjyske skove omkring Aabenraa

Flere end 80 vandhuller er renset op, så der nu igen er vand og plads nok til bjergsalamanderen, der i Danmark kun lever i Sønderjylland.

- Bjergsalamanderen er ikke alene sjælden i Danmark, den er også meget speciel. Den trives i skovenes skyggefulde og kølige vandhuller, hvor ikke ret mange andre dyr kan overleve. Men træerne er også en udfordring, fordi vandhullerne nemt stopper til med blade. Derfor måtte vi ud og hjælpe den, siger skovfoged Martin Reimers fra Naturstyrelsen i Sønderjylland.

Statsskovene med flest oprensede salamander-vandhuller er Årup Skov med 21 vandhuller, Vestermark Skov med ni - og Rise Skov med syv vandhuller. Der er gode muligheder for at opleve bjergsalamanderen i vandhullerne. Det bedste tidspunkt er april-maj. Til den tid kommer salamanderen frem fra skovbunden, hvor den i øjeblikket gemmer sig.

Oprensningen af bjergsalamanderens vandhuller er sket i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Aabenraa Kommune og frivillige fra Bjergsalamandergruppen

 

 

 

 

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden