Det er kun anden gang en brun kejserguldsmed er blevet set i Danmark. I morges sad den på ringmærkningsnettene ved Blåvand Fuglestation. Og i 1995 blev den set på Bornholm.
Hemianax ephippiger, som den store guldsmed hedder på latin, holder normalt til i Afrika og kan blive op til 10 i vingefang. De seneste år er den blevet set tættere på Nordeuropa, som i Holland og de baltiske lande.
Det var ringmærker Morten Jenrich Hansen, der spottede guldsmeden. Han har en del forstand på guldsmede, men denne her måtte han konsultere Århus Universitet for at få etableret, hvilken art det nu var.
Hvorfor har dyr og planter underlige navne på latin?
Det var den svenske naturvidenskabsmand, Carl von Linné (1707-1778), der i det 18. århundrede reformerede den måde, man navngav planter og dyr på. Indtil da blev navnene på flora og fauna længere og længere og var til sidst helt uhåndterlige, efterhånden som man fandt flere og flere. Linné foreslog, at alting har 2 navne, et slægtsnavn og et artsnavn. (Det kan selvfølgelig udvides till yderligere præcision, men grundlæggende er der to) Slægtsnavnet er altid med stort og artsnavnet med lille, og det hele skrives i kursiv i almindelig tekst. Homo sapiens (menneske), Equus ferus (hest), Felix domestica (hus-kat). Så ved man præcis, hvad der er tale om, hvor wuff, Fido og mis er mere udflydende begreber.
