TV der bevæger dig

Sjælden isfugl overlevede frontalt sammenstød med vindue

00:07

En isfugl fløj ind i et vindue, men kom til sig selv og fløj videre. Video: Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

En isfugl fløj mandag morgen frontalt ind i en rude ved Danmarks Sportsfiskerforbunds hus i Vingsted. Den var lidt groggy men overlevede. Foto: Kaare Manniche Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund

1 af 5

Den sjældne og farvestrålende isfugl blev reddet af et par lune menneskehænder efter sammenstød med rude.

Danmarks Sportsfiskeriforbunds kontor ligger idyllisk ned til Vejle Å, der snor sig gennem dalen i Vingsted. Udenfor er der et rigt dyreliv, og mandag formiddag rykkede dyrelivet helt ind på kontoret. 

- Vi hørte et bump ved vinduet, fortæller Kaare Manniche Ebert til TV SYD. 

Den fisker på stryget neden for huset! Vi har set den flere gange, men det er ikke lykkedes mig at filme den.

Kaare Manniche Ebert, ansat hos Danmarks Sportsfiskeriforbund. 

Udenfor vinduet lå en livløs fugl med den mest farvestrålende fjerdragt. Den sjældne isfugl var fløjet imod ruden.

- Min kollega Lars Brinch Thygesen fandt den og tog den med ind i huset, hvor han varmede den i sine hænder.

Fugle, der kommer fra 2-3 graders frost, bør ikke være inde i varmen for lang tid. Det øger nemlig risikoen for, at den pådrager sig lungebetændelse. Men efter ganske kort tid i de varme hænder kom isfuglen til sig selv og blev genudsat. 

Læs også Sportsfiskere bygger hus i Vingsted

Ser man en isfugl i det fri, er man heldig. Den er nemlig både sky og sjælden i Danmark.  Men skal man have held til at se en af de cirka 600 isfugle, der lever i Danmark, så er Vejleområdet et godt bud. Det er nemlig i den centrale og østlige del af Jylland, de holder til. 

Ifølge kollegaerne hos Dansk Sportsfiskeriforbund har fuglen det igen helt perfekt.

- Den fisker på stryget neden for huset! Vi har set den flere gange, men det er ikke lykkedes mig at filme den. Så den er ikke blevet tam af at have været på besøg, siger Kaare Manniche Ebert til TV SYD. 

Isfuglen lever primært af småfisk, vandinsekter og forskellige krebsdyr, som den fanger ved at styrtdykke fra en udsigtspost over vandet. Derfor bor den også typisk i nærheden af søer og vandløb som ved Vejle Å i Vingsted.

Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu
Ny og forbedret app - hent den nu