TV der bevæger dig

Sjælden operation skal afsløre Dronning Gunhilds hemmeligheder

Arkæologerne kalder officielt moseliget for Haraldskærkvinden - men i folkemunde hedder hun Dronning Gunhild. Foto: VejleMuseerne.

Dronning Gunhild, et moselig fra Haraldskær, som ligger i Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle, skal mandag gennem en meget sjælden operation.

Arkæologerne kalder officielt moseliget for Haraldskærkvinden - men i folkemunde hedder hun Dronning Gunhild.

Eksperterne skal skære et stykke hud væk bag Haraldskærkvindens ene øre for at kunne udtage den såkaldte petrosa-knogle. Den skal de bruge til at udtage DNA.

Det er Center for Geogenetics, ledet af Eske Willerslev, der DNA-undersøger Haraldskærkvinden, og den der fører kniven er konservator og leder af Center for Bevaring af Kulturarv i Vejle, Lise Ræder Knudsen.

Operationen er risikabel, da jernalderkvinden er meget skrøbeligt:

- Hun er som en kartoffelchip, siger konservator Lise Ræder Knudsen.

Peter de Barros Damgaard, forsker ved Center for Geogenetics, som deltager på mandag og konservator Lise Ræder Knudsen har på forhånd undersøgt, hvor stramt huden sidder til knoglerne, så de kan vurdere, hvordan der skal skæres i huden for ikke at ødelægge noget.

Det er nødt til at vende moseliget om, og det er besluttet, at hun skal pakkes ind i oppustelige puder, lægges i en sandwich og vendes på et bord. Derefter skærer de hud væk bag øret på størrelse med en femkrone, og der skal bores forsigtigt ind efter knoglen, der tages ud og lægges omhyggeligt i kufferten, som Peter de Barros Damgaard tager med i toget til København, hvor Willerslev og hans folk udfører deres DNA-analyser på den.

De første resultater af DNA-analysen ligger klar i efteråret 2016, og de samlede resultater er færdige i første del af 2017. Resultaterne vil forhåbentlig kunne afsløre forskellige karakteristika ved Haraldskærkvinden, f.eks. øjenfarve og hårfarve, hvordan er hun arvemæssigt forbundet til andre jernaldermennesker i Danmark og Europa, og hvad det fortæller om, hvordan jernalderens mennesker flyttede rundt og kom i familie med hinanden. Det er også håbet, at resultaterne vil kunne sige noget om menneskeofring i jernalderen, da Haraldskærkvinden efter al sandsynlighed blev ofret.

Petrosaknoglen, som udtages på mandag, er en særlig hårdfør knogledel og derfor ofte bevaret i selv meget medtagne skeletter, som er tilfældet med Haraldskærkvinden. Det er derfor, det er den, eksperterne skal ind efter.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden