Sjaskvåd marts på vej mod rekord

Medmindre der ikke kommer en dråbe regn resten af måneden, bliver marts 2019 den mest våde, siden vi i 1873 begyndte at registrere nedbør.

De fleste har sikkert lagt mærke til det. Der har i den grad været brug for regnjakken og gummistøvlerne her i de første 17 dage af marts måned.

Og selvom der fortsat er to hele uger tilbage, er denne marts måned allerede snublende tæt på at blive den mest regnfulde i rigtig mange år.

Søndag klokken 12 er der ifølge DMI faldet 99,8 millimeter på landsplan, og da den foreløbige nedbørsrekord for marts lyder på 100 millimeter, mangler der kun sølle 0,3 milimeter, før den er slået.

Oversvømmelser flere steder

Alene de seneste 24 timer er der faldet 15 millimeter regn, og det har bl.a. resulteret i flere oversvømmede veje ved Ribe og ved Rødekro.

Resten af søndagen kan det fortsat forventes, at der kommer en del byger her i Syd- og Sønderjylland. Dog bliver det ikke med samme store mængder regn som de foregående 24 timer. 

Klik og se mere på localeyes.dk

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.