Sjov dag for hunde og deres ejere

For tredie år i træk gennemførte Dansk Kennelklub søndag en sjov dag for hundeejere og deres hunde.

Hundeejere og instruktører demonstrerede lidt af det, de to- og firekbenede i fællesskab kan sammen. Pointen er, at alle skal have det sjovt. Ikke mindst hunden.

Kennelklubbens lokale afdeling er i øvrigt ikke, hvad mange tror, kun for hunde der er stambogsførte racehunde. Klubben tilbyder træning af alle hunderacer, store som små og med eller uden stambog.

- Motivation og træning med sin hund giver en masser af gode oplevelser og styrker båndet mellem hund og ejer. Det giver samtidig en både mere lydig og meget afbalanceret hund. Det er nemlig ikke nok blot at gå en eller to ture om dagen med sin hund. Hunde har også brug for at anvende ?de små grå? og det kan ske gennem positiv og konstruktiv leg med hunden eller egentlig lydighedstræning. Og her kan Dansk Kennel Klub med sine erfarne og dygtige instruktører give masser af inspiration, siger Michael H. Jensen, formand for Dansk Kennelklubs Esbjerg-afdeling.