Sjov og ballade på en langfredag

Stilhed, øde gader og fyldte kirker på en langfredag hører en fjern fortid til. I dag er det langfredag og én af årets store helligdage, men der er stort set ikke den ting du ikke kan foretage dig, som at gå i biffen, på museum eller handle ind for den sags skyld.

Engang var Langfredag dagen, hvor man skulle sørge over Jesu død og korsfæstelse. Butikker og biografer var lukkede, og i nogle hjem måtte de unge sågar ikke engang høre musik.

I dag er der dog fuld gang i biograferne og bowlinghallerne, hvor folk valfartede til, mens kirkerne ikke ligefrem var fyldt til randen. Det selvom det i dag er én af de aller største kristne helligdage.

Sognepræst i Dalby ved kolding, Jens Christian Bach Iversen, beklager udviklingen selvom den har stået på i nogle år.

- Det kræver mod at gå i kirke og har man først været der, ved man at der er meget at hente. Her kan man søge støtte, hvis man støder sig i livet i stedet for at konsultere en terapeut, som vi i dag er meget mere tilbøjelig til end at komme i kirken, siger Jens Christian Bach Iversen.