Skål for kvindernes ligestilling

Socialdemokratiske kvinder var på værtshus i Vejle i dag for at diskutere ligestilling på Kvindernes internationale kampdag.

Folketingsmedlemmerne Karina Lorentzen og Karen J. Klint inviterede til formiddagshygge og debat på værtshuset Lumskebugten. De lokale blev inviteret på morgenbrød og lidt til ganen. Formålet var at blive klogere på, hvordan stamgæster og andre oplever ligestilling på og uden for et værtshus.

Arbejdsplads og skole

Bagefter tog politikerne videre til Vejle Sygehus, hvor sygeplejersker, ledere og andre ansatte var kaldt ind til møde om ligestilling på arbejdspladsen. Formålet var at snakke ligestilling i arbejdet ? hvad angår løn, arbejdsopgaver og rutiner i arbejdet.
 
Kvinde-runden sluttede på Syddansk erhvervsskole, hvor der var en fælles debat om ligestilling. Formålet var at høre, hvordan unge oplever problemet i deres hverdag. Til stede var folketingsmedlemmerne Karina Lorentzen (SF), MF Carina Christensen (K) og Karen J. Klint (S).