TV der bevæger dig

Skadestue forsvinder

Skadestuen på Vejle Sygehus forsvinder, når sygehusstrukturen bliver lagt om. Det forudsiger regionsrådsmedlem Pierre Topaz (S).

Om nogle år er Vejles skadestue ikke kun lukket om natten. Den er lukket permanent.

Den forudsigelse kommer fra det lokale socialdemokratiske medlem af regionsrådet, Pierre Topaz (S).

- Regionerne skal lægge sygehusstrukturen om, så vi samler specialerne. Dermed bliver der nogle steder, hvor speciallæger bliver flyttet væk fra, og der kan man så ikke have visse specialer. Derfor kommer skadestuen i Vejle højest sandsynligt ikke til at overleve, lyder det fra regionsrådspolitikeren.

Men det bliver ikke med Pierre Topazs gode vilje. Han bor selv i Vejle, og mener, at det vil være dårligt for byen, hvis skadestuen lukker.

- Det er klart, at der er mange borgere, der mister noget tryghedsfornemmelse. Og det er selvfølgelig rigtig skidt, siger han til TV SYD.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden