TV der bevæger dig

Skærve-entreprenør meldt til politiet

00:54

Sagen om skærver i Vandel er meldt til politiet.

1 af 2

SFs gruppeformand i Vejle Byråd, Lone Myrhøj, undrer sig over, at politikerne ikke reagerer på en forurening i Vandel, så nu har hun meldt entreprenør Kim Jensen.

Lone Myrhøj skriver i en pressemeddelelse, at det krænker retsopfattelsen, når Kim Jensen erkender at han har krænket miljø-loven, hvorefter der ikke bliver gjort noget ved det. Man skal ikke i flere år kunne deponere forurenede jernbaneskærver i strid med en lovgivning, der skal sikre vores grundvand og drikkevandet.

Udvalget venter

Lone Myrhøj siger, hun havde en forventning om, at Natur- og miljøudvalget på sit møde i går ville melde Kim Jensen.

- Det var der ikke enighed om i udvalget, og medlemmerne har valgt at afvente, hvilket undrer mig meget, siger Lone Myrhøj. Vi bliver nødt til at signalere, både overfor Kim Jensen, Eigil Jensen A/S og andre potentielle miljøsvinere, at vi ikke vil finde os i, at der gambles med vores drikkevand, og at grundvandet risikere at blive forurenet, tilføjer hun. Derfor er hun gået til politiet.

Flere undersøgelser

- Anmeldelsen forhindrer på ingen måde de igangværende undersøgelser, og så må vi se, om det senere bliver nødvendigt med endnu en anmeldelse afhængigt af hvad efterforskningen viser, siger Lone Myrhøj.

SF-gruppeformanden henviser politimesteren til TV Syds hjemmeside, hvor det er muligt at aflytte tidligere udsendelser.

- Måtte Politimesteren ønske yderligere dokumentation og henvisning til artikler m.v., er jeg indstillet på at fremskaffe disse, oplyser Lone Myrhøj.

Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden
Hent TV SYDs nye app - seneste nyt lige ved hånden