Skal forklare sig om vagtskure i fredede klitter

Naturstyrelsen har bedt forsvaret om en forklaring om to vagtskure, som er opført med dispensation i fredede klitter ved Nymindegab. Dispensationen er måske givet på forkert grundlag.

Naturstyrelsen og Fredningsnævnet, som hvert år afgør hundredvis af sager om private byggerier ved kysten, har givet forsvaret dispensation til byggeriet, fordi Forsvaret anførte, at det var efter krav fra Arbejdstilsynet.

Men det afviser Arbejdstilsynet overfor JydskeVestkysten, som har skrevet flere artikler om de to vagtskure i klitterne.

- Vi har læst artiklerne med interesse, siger biolog Erling Krabbe fra Naturstyrelsen. Og på den baggrund vil vi kontakte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og spørger, hvad der er op og ned i sagen.

Vagtskurene bruges, når der skydes med skarpt i klitterne. I de perioder er stranden afspærret ? og soldater holder øje med, at spærringen respekteres fra vagtskurene.

Naturstyrelsen har det sidste år været kritiseret for at håndhæve reglerne for bombastisk, når der er tale om private. I TV SYD har vi bl.a. fortalt om et kostbart terrasse-byggeri, som kræve fjernet, og om et trappe, som ejeren først fik lov at beholde efter politisk indgriben.